Guidelines

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Børne- og Socialministeriet og en lang række faglige selskaber og foreninger udarbejdet tværgående forløbsprogrammer for

Angst og depression

Spiseforstyrrelser

ADHD

I alle tre guidelines anbefales SDQ brugt som værktøj til at skabe overblik. Herefter kan der så i givet fald suppleres med redskaber, der mere målrettet fokuserer på en gruppe af symptomer.

I to af de tre guidelines nævnes to alternativer til SDQ: CBCL og 5-15 (FTF). Disse skemaer er imidlertid meget større end SDQ og indeholder ingen positivt formulerede spørgsmål. Det kan være en udfordring i forhold til at indhente svar fra så mange informanter som muligt. Desuden betyder de mange spørgsmål, at det kan være vanskeligt at foretage en indholdsmæssig sammenligning af forskellige informanters svar.
I forhold til ikke at overse væsentlige børnepsykiatriske problemstillinger er SDQ fundet ligeværdig med ASEBA-systemet, hvor CBCL indgår[1]. Egenskaberne på dette område synes ikke at være blevet systematisk belyst for 5-15 (FTF)[2].

 

 

Socialstyrelsen fremhæver SDQ som det centrale redskab til vurdering af udsatte børn og unges trivsel.

 

 

[1] Becker, A., et al., Validation of the parent and teacher SDQ in a clinical sample. European Child and Adolescent Psychiatry, Supplement, 2004. 13(2): p. II/11-II/16.

Janssens, A. and D. Deboutte, Screening for psychopathology in child welfare: the Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) compared with the Achenbach System of Empirically Based Assessment (ASEBA). Eur.Child Adolesc.Psychiatry, 2009. 18(11): p. 691-700.

[2] https://www.5-15.org/resources