Om sekretariatet for SDQ og DAWBA

Det danske sekretariat for SDQ og DAWBA blev etableret i 2014 med midler fra TrygFonden.

Både SDQ og det noget mere omfattende redskab DAWBA er udviklede i en non-profit sammenhæng og er ikke overdragede til en international kommerciel organisation som et forlag eller lignende. Det fandtes derfor hensigtsmæssigt at etablere et stærkt fagligt forum med ansvar for de danske udgaver i samarbejde med udvikleren, professor Robert Goodman.

Sekretariatets formål er at sikre tilgængeligheden af gennemarbejdede og opdaterede udgaver af SDQ og DAWBA på dansk. Samt at rådgive fagfolk om brugen af disse redskaber.

Organisatorisk består sekretariatet af en AC-medarbejder samt en styregruppe med seks eksperter, der arbejder med børn og unges psykiske trivsel.

Sekretariat for SDQ/DAWBA er fysisk placeret i Børne- og ungdomspsykiatrien i Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark.